SØG ELLER FILTRER
Kort wrap bluse (Drops Alpaca og Kid-Silk)

Denne wrapper bluse er lavet med udgangspunkt i den gratis opskrift på Ballet in Blue blusen fra Garnstudio (åbn i ny fane).

Stykkerne strikkes hver for sig, hvorefter de syes sammen, hvilket efter vores erfaring gøres pænest fra forsiden ca. to masker inde i arbejdet.

Vi har lavet nogle afvigelser fra opskriften:

    - Lidt før rygstykket er afsluttet, skal der strikkes ret frem og tilbage. Dog har vi lavet glatstrik i stedet, så der ikke er noget vrang mønster på skuldrene.

      - I stedet for mønstret i de syv masker ind mod midten på forstykkerne, har vi strikket ret. Man får alligevel en fin kant, fordi der laves indtagninger lige inden de syv masker.

      - I stedet for det brede bindebånd er der lavet en i-cord snor med fem masker, som er samlet op i de nederste kanter ind mod midten. Du kan se en video (åbn link i ny fane) om, hvordan du kan lave en i-cord snor.

      Blusen er strikket med en tråd Drops Alpaca i natur (uni colour 100) sammen med en tråd Drops Kid-Silk, hvor der er skiftet mellem tre farver; vanilje (unicolour 29), lys lavendel (uni colour 09) og gammelrosa (uni colour 04)